Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Omsorgsplan

Omsorgsplan - At tage del i omsorg kræver ikke et overmenneske - kun et medmenneske. 

I KRIDTHUSET har vi udarbejdet en omsorgsplan, så vi er rustet til at handle, når det vi mindst venter det.

Vi kan desværre ikke forhindre at børnene mærker sorg, men vi kan handle ved at vise omsorg, være åbne, forstående og vise accept.

Indhold.
1. Akutplan.
2. Skilsmisse, alvorlig sygdom, kaossituationer og lign.
3. Når et barn mister - i nærmeste familie.
4. Når Kridthuset mister et barn.
5. Når Kridthuset mister en medarbejder.
6. Nyttige telefonnumre.
7. Sorgreaktioner hos børn.

Ledelsen er centrale og er  ansvarlige for at vi i KRIDTHUSET handler både udadtil og indadtil.

HVIS DU HAR LYST - KAN DU LÆSE MERE I FØLGENDE:

1. Akut plan. Hvad gør vi her og nu.

Stands ulykken - yd førstehjælp, ring 112. Oplys hvad det drejer sig om.
At du ringer fra en institution. Opgiv navn og telefonnummer 99669070

Næste skridt. Forældrene kontaktes.
Underret ledelsen. Sørg for at der tages vare på de øvrige børn, der har overværet ulykken. Hvis du tager med barnet så husk stamkort på barnet.

Overvej. Kontakt til psykolog.

2. Skilsmisse og alvorlig sygdom.
Når en af ovenstående situationer erfares, orienteres stuepædagogen.  De voksne, der er relevante for barnet ( incl. ledelsen ) er forpligtede til at alle orienteres.

Stuepædagogen kontakter hjemmet for at finde ud af :

Hvilken rolle har Kridthuset i forløbet?
Hvem skal orienteres ( kammerater m.m.?)
Hvad skal der gøres?
Hvilke reaktioner fra barnet skal vi være opmærksomme på?
Hvordan skal tilbagemeldingen til / fra hjemmet foregå?

Stuepædagogen sørger for opfølgning. Vi er ekstra opmærksomme på barnet i tiden efter. Det er vigtigt at der tages tid til den ekstra omsorg. Sorg og reaktioner på sorg opleves/bearbejdes forskelligt hos den enkelte. 

Børn og sorg o.a relevant litteratur findes i personalebiblioteket. 

3. Når et barn mister.

Når en af ovenstående situationer erfares orienteres stuepædagogen.  De voksne, der er relevante for barnet ( incl. ledelsen ) er forpligtede til at alle orienteres. Flaget hejses på ½ Der sendes en buket til hjemmet.

Stuepædagogen kontakter hjemmet for at finde ud af :

Hvilken rolle har Kridthuset i forløbet?
Hvem skal orienteres ( kammerater m.m.?)
Hvad skal der gøres?
Hvilke reaktioner fra barnet skal vi være opmærksomme på?
Hvordan skal tilbagemeldingen til / fra hjemmet foregå?

Følgende bør overvejes : Besøg i hjemmet
Deltagelse i begravelse ( stuepædagog og ledelsen)
Besøg på gravstedet

Stuepædagogen sørger for opfølgning. Vi er ekstra opmærksomme på barnet i tiden efter. Det er vigtigt at der tages tid til den ekstra omsorg. Sorg og reaktioner på sorg opleves/bearbejdes forskelligt hos den enkelte.

Sker dødsfaldet i ferien, tager den voksne, der erfarer situationen affære og følger planen. 

Alle medarbejdere orienteres så vidt muligt.

Det er vigtigt at være opmærksomme på "årsdage" for traumatiske begivenheder.

4. Når Kridthuset mister et barn. Når ovenstående erfares orienteres hele personalegruppen hurtigst muligt. 

Det er vigtigt at informationen er konkret og korrekt. Uanset om dødsfaldet sker pludseligt, eller efter længere tids sygdom, tager stuepædagogen sammen med en fra ledelsen kontakt til hjemmet, for at aftale med familien :

Hvad skal der gøres?
Hvem skal orienteres ( bl.a. de andre børns forældre - ved skriftlig information eller ved at forældremøde?) 
Om besøg i hjemmet ønskes.
Om forældrene selv ønsker at orientere kammerater/deres forældre.

Følgende bør overvejes : Deltagelse i begravelse ( stuepædagog og ledelsen)
Besøg på gravstedet.
Sker dødsfaldet i ferien, tager den voksne, der erfarer situationen affære og følger planen. Alle medarbejdere orienteres så vidt muligt. Vi er ekstra opmærksomme på de øvrige børn i tiden efter. Det er vigtigt at der tages tid til den ekstra omsorg.

Sorg og reaktioner på sorg opleves/bearbejdes forskelligt hos den enkelte. Vi respektere den enkeltes måde at udvise sorg på, og er opmærksomhed på at tid er en faktor der kan være forskellig fra person til person

5. Når Kridthuset mister en medarbejder.
Når ovenstående erfares samles hele personalegruppen så hurtigt som muligt. Bestyrelsen informeres og der sendes et "Nyhedsbrev" med børnene hjem. Lederen tager kontakt til familien.  Børnene orienteres, og der afholdes eventuelt en fælles mindehøjtidelighed ( sang, taler 1 minuts stilhed o.a.).

Lederen sørger for eventuel opfølgning til familien, jf. punkt 3 og 4 Sker dødsfaldet i ferien, tager den voksne, der erfarer situationen affære og følger planen. Alle medarbejdere orienteres så vidt muligt. Det er vigtigt at være opmærksomme på "årsdage" for traumatiske begivenheder.
HUSK: hvis man græder er det fordi man har mistet - IKKE fordi man bliver spurgt - så tal endelig om det - delt smerte er halv smerte.

6. Børns sorg reaktioner. Barnets forståelse for døden hænger sammen med alder. Det samme gør sig gældende i forbindelse med deres fars eller mors død.  Børn går ind og ud af sorgen.

2 til 4 år:
Små børn opfatter ikke døden som endelig.  De forstår ikke, at far eller mor ikke vender tilbage. De føler sig forladte. Små børn stiller ofte spørgsmål som :
Kommer far/mor ikke snart hjem igen ?
Hvor er far/mor ?
Hvad laver far/mor ?

Små børn kan plages af stærke skyldfølelser, som ikke altid er logiske.  Barnet kan tro, at far og mor er syge, fordi de sagde "dumme far/mor".  

5 til 9 år :
Børn i denne alder forstår gradvist, at døden er uigenkaldelig. Det er ikke usædvanligt, at de forestiller sig døden som en person. De tænker intenst over, hvordan det mon er at være død. Fantasi og virkelighed blandes ofte sammen.  

Nogle af de almindeligste sorgreaktioner hos børn er :

Angst
Stærke minder
Søvnforstyrrelser
Tristhed, længsel, savn
Vrede og opmærksomhedskrævende adfærd
Skyld, selvbebrejdelse og skam
Fysiske gener  

Andre mulige sorgreaktioner :

Regressiv adfærd
Social tilbagetrækning
Fantasier
Personlighedsforandring
Fremtidspessimisme

VI HÅBER IKKE DET SKER - MEN SKULLE DET SKE - ER VI FORBEREDTE, SÅ VI KAN GØRE VORES BEDSTE.