MAD ER VORES VIGTIGSTE BRÆNDSTOF - her henter vi overskud, energi og motivation.
I KRIDTHUSET er alle børn og familier forskellige - det skal madpakkerne også have lov at være.
I VUGGESTUEN serverer vi 3 måltider for de dejlige børn - formiddag, frokost og eftermiddag. Børnene får mulighed for at smage på forskellige ting - vi kikker på maden, taler om den, rører ved den og smager på den sammen.
I BØRNEHAVEN medbringer hvert barn 2 madpakker. En lille formiddagsmadpakke og en frokostmadpakke. Om eftermiddagen serverer vi forskelligt mad - frugt, knækbrød, kage mm
Vi har køleskab på alle stuerne. Børnene medbringer også en vanddunk til hele dagen.
Det er naturligvis jer kære forældre, der bestemmer indholdet i jeres barns madkasser. Vi blander os ikke i rækkefølgen børnene vælger at spise i. Vi taler om hvad børnene har med og motiverer dem til at spise - vi læser historier mens de spiser og børnene hjælper med at dække bord og tage af bordet.
Det er naturligvis vigtigt at barnet får en fornuftig sund alsidig kost, da det er altafgørende for at børnene trives i løbet af dagen og har lyst og energi til at nyde dagen. Vi tilbyder mælk og vand til madpakkerne.
Vi serverer morgenmad kl. 6.15- 7.30 til de børn der gerne vil have det.
Vi er meget opmærksomme på hygiejne og vasker sammen hænder før og efter der spises.
HUSK kære forældre at gøre os opmærksomme på jeres børns behov og jeres ønsker.
VI NYDER MAD OG DRIKKE I AFSLAPPET STEMNING - VIL GERNE GØRE DET SÅ HJEMLIGT SOM MULIGT.