Inklusion
Læreplan for Børnehaven Kridthuset || 10
- vi vælger at ”tilskrive” vores læreplan en ekstra målsætning, da
der er i dag er stort fokus på inklusion
Inklusion
Vores læreplaner er fyldt med læring. At lære forbindes af mange
med noget, der foregår i skolen. Men læring foregår hele tiden – i
hjemmet, på gåture, i dagplejen og i børnehaven.
Det er hos os i børnehaven, at barnet lærer om sig selv og om,
hvad der skal til, for at man bliver inviteret ind i fællesskabet. Det
er her, barnet erfarer, hvad det selv har at bidrage med og bliver
anerkendt for.
Den sociale inklusion handler om at have evnen til at være en ven
og til at få venner. Det handler om at føle sig værdsat i fællesskabet
og føle indlevelse overfor andre. Det handler om tillid til
andre og om lyst til at deltage og præge forskellige fællesskaber.
Inklusion i børnehaven betyder, at børn er en del af de fællesskaber,
som er i dagtilbuddet. Det er ikke barnet, der er årsagen
til en evt. eksklusion. Hvis et barn er ekskluderes, skal den voksne
i Kridthuset være opmærksom på konteksten, eksempelvis institutionskulturen
eller om det pædagogiske arbejde er tilrettelagt i
forhold til børnegruppen.
Børn lærer fra de fællesskaber, de indgår i, og føler barnet sig
inkluderet, skabes der grobund for udvikling, læring og trivsel.
inklusion
Vores mål er, at barnet skal have mulighed for:
at føle sig som et værdifuldt medlem af fællesskabet
• Blive mødt hver dag med anerkendelse af personalet,
som udstråler glæde og rummelighed, som er
med til at danne og udvikle barnets sociale og personlige
kompetencer – som f.eks. koncentration,
selvværd, vedholdenhed og omgængelighed
• At udvikle sig til et selvstændigt individ, hvor der er
plads og forståelse af forskellighed.
Sådan arbejder vi med inklusion i Kridthuset
• Vi vil tilrettelægge pædagogikken ud fra det enkelte barn,
den lokale børnegruppe og personales kompetencer.
• Vi vil gøre det tilladt, at barnet kan være sig selv
• Vi vil arbejde målrettet med læring og inklusion i Kridthuset
• Vi lader børnene hjælpe til på det niveau, de mestrer, og anerkender
deres formåen
• Vi skaber fælleskaber, hvor der er plads til alle, i f.eks. leg. Vi
guider og støtter de børn, som har behov.
• Vi reflekterer og tilrettelægger praksis med fokus på læring og inklusion.
• Målrettet forældresamarbejde i forhold til fællesskabet og det enkelte barn.
• Professionelt og tydeligt lederskab i forhold til forældre, børn og personale.